Kazuri

Hver perle er håndlavet, håndmalet og brændt ved ca. 1.200 grader. Leret kommer hovedsageligt fra Mount Kenya. Mange års erfaring med glasurer, brænding og design gør hvert enkelt smykke særdeles smukt og unikt.

Grundlæggeren af Kazuri, Lady Susan Wood (1918-2005) er født i en lille landsby i Afrika. Hendes forældre var fra England, men bosat i Kenya. Susan Wood tog til England og fik sin grunduddannelse og i 1947 kom hun sammen med sin mand Michael Wood, tilbage til Kenya. De var begge to kreative og visionære personer og Michael Wood er grundlæggeren af organisationen AMREF, Øst Afrikas Flyvende Doktor Service.